Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Krop og bevægelse

I børnehuset Elnasminde er mottoet "Aktive og glade børn lærer bedst"

 

Idræt, leg og bevægelse er en del af Børnehuset Elnasmindes hverdag. Vi bestræber os på, at vi har en viden om at styrke børnenes almene sundhed, ved at træne dem i deres motoriske og kognitive udvikling, og derved udvikle deres kroppe og hjerner. 

 

Vi vil øge sundhed og trivsel blandt børnene i et fællesskab med glæde.

 

Via fælles aktiviteter, det være sig sanglege, bevægelseslege, udflugter i naturen m.m. får børnene mulighed for nye venskaber og fællesskaber, der kan give succesoplevelser og styrke selvtilliden.

 

Vi lægger vægt på:

- at alle børn har glæde ved at deltage

- at alle børn tør deltage, ønsker og kan noget mere

- at børnene selv kan organisere bevægelseslege

- at børnene er motorisk alderssvarende ved skolestart

- at pædagogerne har kompetencer, som de tør, kan og bruger i deres hverdag

- at forældrene får en viden om vigtigheden af at deres barn bruger kroppen, og derfor bakker institutionen op, ved at deres barn har deres tøj og udstyr i orden, så barnet kan deltage aktivt på legepladsen

 

Børnehuset Elnasminde har en stor legeplads med mange muligheder for at bevæge sig, og egen skov, vi ofte benytter. Derudover tager vi gerne på udflugter både i nærområdet på gåben eller cykel, men også indimellem med bus til teater m.m.